Parkeringsvagt - 36 timer pr. uge

Q-Park Operations Denmark A/S

Q-Park Operations Denmark A/S søger en effektiv parkeringsvagt til Storkøbenhavn og omegn. Der er tale om en stilling på gennemsnitlig 36 timer pr. uge med mulighed for at byde ind på ledige vagter. Du skal være opmærksom på, at vagtplanen dækker alle ugens 7 dage og døgnets 24 timer hele året rundt. Der vil være tale om blandede dag- og aftenvagter både i hverdagen og weekenden, som vil ligge i tidsrummet 07.00-24.00. I ferieperioder og ved sygdom forventer vi, at du er fleksibel og gerne tager et par ekstravagter også med kort varsel.

Det er vigtigt, at du er en habil bilist. Vi forventer, at du har et godt kendskab til Storkøbenhavn og omegn, så du hurtigt kan køre fra den ene parkeringsplads til den næste. Endvidere skal du være forberedt på, at arbejdet foregår udendørs i al slags vejr både sommer og vinter. 

Som parkeringsvagt vil dit primære arbejdsredskab være en android terminal, det vil derfor være en fordel, hvis du er vant til at bruge en android smartphone eller lignende enhed. 

 

Som parkeringsvagt vil du få følgende opgaver:

  • Holde opsyn med de parkeringsområder, som virksomheden administrerer
  • Udskrive parkeringsafgifter jf. definerede regler
  • Besvare spørgsmål fra bilister omkring parkeringsregler
  • Håndtering af konflikter og konfrontationer med utilfredse bilister 

 

Vi lægger vægt på, at du har følgende personlige egenskaber:

  • Kan arbejde selvstændigt, er ansvarsbevidst og arbejder effektivt for at nå de opstillede mål
  • Er fleksibel, omstillingsparat og arbejder loyalt for virksomheden  
  • Er proaktiv, selvmotiverende og hurtigt
  • Robust psyke og evnen til at tale ophidsede personer ned
  • Kan bevare roen og en professionel attitude i pressede situationer 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et job som parkeringsvagt, men dette er ikke et krav. 

 

I forbindelse med rekrutteringen vil følgende blive forventet:

  • Du taler og skriver flydende dansk
  • Du skal medbringe en straffeattest ved en eventuel samtale
  • Du kan fremvise gyldigt kørekort til personbil (B) ved en eventuel samtale
  • Du bor i eller har indgående kendskab til den by, du skal arbejde i 

 

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og målstyret arbejde
  • Overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår:
    • Timeløn på kr. 152,55
    • Tillæg på hverdage efter kl. 18:00 og før kl. 06:00 på kr. 30,61
    • Tillæg i weekenden fra lørdag kl. 15:00 til mandag kl. 06:00 på kr. 43,08.

Derudover får du 6,75% i SH-opsparing samt 4% i særlig opsparing, som udbetales i slutningen af juni og slutningen af december. Endvidere får du betalt pension på 8 % og skal selv betale 4% over lønnen. Du vil blive omfattet af Pension Danmarks sundhedsordning, der finansieres af Virksomheden. Her ud over honoreres overarbejde ud over en månedsnorm på 160,33 timer med timelønnen + 50%. Med denne samlede lønpakke er Q-Park er en af de lønførende virksomheder inden for parkeringsområdet i Danmark.

 

Søg stillingen:

Du kan kun søge stillingen ved at klikke på "Send ansøgning" til højre for denne annonce, og udfylde ansøgningsskemaet samt vedhæfte en motiveret ansøgning, et CV samt et vellignende foto. Endvidere skal du kunne oplyse en referenceperson inkl. telefonnummer fra en tidligere arbejdsplads. Denne annonce vil blive slettet, så snart vi har fundet vores nye medarbejder.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Aften
Dag
Weekend

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Tiltrædelse:

Snarest muligt

Arbejdssted:

Storkøbenhavn

Hjemmeside:

http://www.q-park.dk

Kontoradresse: