Vi tilbyder et fleksibelt og vellønnet studiejob, hvor du selv kan planlægge din arbejdstid. Vi har brug for 2-3 nye studentermedhjælpere til skriftlig sagsbehandling i forbindelse med indkomne klager over udstedte parkeringsafgifter. Jobbet går ud på at gennemlæse indkomne klager over udstedte parkeringsafgifter, sagsbehandle disse ud fra et fastlagt regelsæt samt besvare hver enkelt klage skriftligt og utvetydigt.
Du vil få en god og grundig oplæring, som foregår i dagtimerne på hverdage. Så snart du er oplært, vil du i samarbejde med din teamleder planlægge dine arbejdstider ud fra, hvornår du kan. Vi har et begrænset antal arbejdspladser på kontoret frem til kl. 15:30 på hverdage, så det vil være mest optimalt, hvis du primært kan arbejde om eftermiddagen/aftenen/weekenden, dog vil der i ferieperioder være ledige pladser på hverdage i normal kontortid.
Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for f.eks. jura eller kommunikation, og du er selvstændig, analytisk, og effektiv. Du kan li’ at fordybe dig, uden at det går ud over hastigheden.
Ud fra klagens indhold, fotos taget af parkeringsvagten og reglerne på området, skal du hurtigt kunne danne dig et overblik over den enkelte sag samt ud fra vores regelsæt behandle klagerne på korrekt vis.
Det vil være en klar fordel, hvis du har kørekort og er vant til at fortage parkeringer samt har kendskab til parkeringsbetalings apps som f.eks. EasyPark, så du let kan sætte dig i bilistens sted.
Dine IT-kundskaber bør være helt i top, da du skal kunne navigere rundt i flere forskellige IT-systemer, og så er du god til at formulere dig skriftligt både på dansk og engelsk.
Om lønnen
Du vil få 157,50 kr. i timen, uanset hvornår på døgnet/ugen du arbejder. Du skal minimum kunne arbejde 10 timer pr. uge og selvfølgelig gerne meget mere. Vi har god kaffe, frugtordning samt rabatordninger på parkering og gennem Visma Logbuy.
Søg stillingen
Har du spørgsmål, må du endelig kontakte Teamleder, Hossai Isaqzai, man-fre i tidsrummet 9-14 på telefon 30168196.
Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning og se dit CV. Vi indkalder løbende til samtaler, og dette stillingsopslag forsvinder, så snart vi har fundet de rigtige kandidater. Søg stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning”.
Fast
Deltid
Varierende arbejdstider
Snarest muligt
Snarest muligt
Søborg
Gladsaxevej 378, 3.sal 2860 Søborg